Viggo Thorup
Fra krigens start blev der bl.a. indført udførselsforbud på en række varer. Fra 1916 tilfaldt det Thorup, som kommissionsdommer at behandle bl.a. overtrædelser af forbudene og tilhørende klausuler.
Arbejdsbyrden var betydelig, og Thorup var derfor interesseret i at afslutte sagerne hurtigst muligt - gerne under udstedelse af omfattende bøder. Denne måde at håndtere retssagerne på udløste megen kritik. Den mest voldsomme kritik kom da landstingsmanden Julius Schovelin i 1925 udgav bogen ”Inkvisitionens sidste Offer – Tilfældet Thorup”, der netop kritiserede Thorups virke som dommer under 1. Verdenskrig. Udgivelsen af Schovelins bog udløste en injuriesag, i hvilken han blev idømt fire måneders fængsel.
Thorup blev uddannet jurist i 1901 og i 1914 begyndte han sin karriere som dommer, da han blev udnævnt til assessor i kriminal- og politiretten.
I 1929 blev Thorup udnævnt til højesteretsdommer. Han døde i Charlottenlund i 1941.
