Krigsudbruddet 1914

28. juni

Dobbeltmordet i Sarajevo.
Den bosniske serber Gavrilo Princip myrder den østrig-ungarnske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru.

23. juli

Det østrig-ungarnske ultimatum.
Den østrig-ungarnske regering sender den serbiske regering et ultimatum. Al anti-østrigsk propaganda skal forbydes, alle anti-østrigske embedsmænd skal afskediges og østrigsk politi skal være med til at håndhæve det. Serberne er parate til at gå ind på de to første krav, men ikke det sidste.

28.
juli

Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig.
Østrig-Ungarn har sikret sig tysk støtte, i tilfælde af at Rusland vil hjælpe Serbien. Med denne støtte vælger Østrig-Ungarn at erklære Serbien krig. Rusland begynder at mobilisere sin hær.

31.
juli

Tyskland kræver, at Rusland indstiller mobilisering.
Rusland bedyrer, at mobiliseringen alene er rettet mod Østrig-Ungarn. Men den tyske krigsplanlægning går ud på, at man i tilfælde af krig skal kunne nå at besejre Frankrig, inden Rusland har fået mobiliseret hele sin hær.

1.
august

Tyskland erklærer Rusland krig.
Den fortsatte russiske mobilisering får tyskerne til at erklære krig. Samme dag udsender Danmark og Italien erklæringer om deres neutralitet. Tyskland indgår hemmelig alliance med Tyrkiet.

2.
august

Tyskland invaderer Luxembourg.
Tyskland er klar over, at Frankrig som alliancepartner med Rusland vil blive trukket ind i krigen. For at undgå at føre krig på to fronter, forbereder Tyskland et angreb mod Frankrig, bl.a. via Luxembourg

3.
august

Tyskland erklærer Frankrig krig.
Den tyske krigserklæring bliver fulgt af en schweizisk neutralitetserklæring. Det neutrale Belgien erklærer, at det ikke vil tillade Tyskland at invadere landet på vej mod Frankrig.

 

4.
august

Tyskland invaderer Belgien. Storbritannien erklærer Tyskland krig.
Tyske tropper rykker ind i Belgien på vej mod Frankrig. Storbritannien protesterer og henviser til, at den belgiske neutralitet er kontraktmæssigt garanteret. Den tyske kansler svarer, at det blot er et stykke papir. Briterne går på den baggrund ind i krigen. USA erklærer sig neutral.

5.
august

Tysk forespørgsel til Danmark.
Den tyske gensandt i Danmark overbringer den danske regering en forespørgsel, om man vil spærre Storebælt med miner for både britiske og tyske skibe.