Udstilling

Kontakt

Mosede Fort
Mosede Strandvej 87A
2670 Greve
43 40 40 36
mosedefort@greve.dk

Se den nye udstilling

Din historie – Danmarks historie – Verdens historie

Rejs 100 år tilbage i tiden, hvor verdenskrigen raser rundt om Danmark. Gå på opdagelse i de mange overraskende historier, og bliv suget ind i en tid, hvor Danmark er på kanten af krig. Danmark må kæmpe for sin neutralitet og for ikke at blive revet med i krigen. Der bliver gravet skyttegrave, lagt miner ud og ydet humanitær indsats. Den danske velfærdsstat bliver født, da politikerne griber ind for at holde befolkningen samlet, alt imens gullaschbaroner tjener styrtende med penge på krigen.

  • DIN oldemor måtte tælle rationeringsmærker, imens gullaschbaronerne lod champagnen flyde.
  • DIN oldefar måtte trække i trøjen, imens zeppelinere, søminer og fremmede ubåde sværmede om de danske kyster.
  • Christian X og de danske politikere måtte trække i trådene, imens grænserne lukkede og 100.000 krigsfanger kom til Danmark.
  • Tag telefonen og hør, hvordan Danmark fandt sin rolle i verden og hvordan velfærdsdanmark blev til.


Den spændende historie om Danmark under 1. verdenskrig får du sådan her:

  • Du kan se historien på store fotos og i film fra tiden
  • Du må røre ved genstandene, og gennem lyd og lys skifter stemningen fra dag til nat
  • Du kan få indblik i et vigtigt afsnit i Danmarkshistorien uden at læse lange tekster
  • Du som elsker tekster kan bare gå på opdagelse i skuffer og skabe. Nogle skuffer er til børn


Sidst opdateret: 13. januar 2017   |   Kommentar til sideansvarlig